|
|
Klatrekursus - Is Kom godt igang med vinterklatring.
Isklatrekurset handler om at lære de færdigheder der er nødvendige for at klatre frosne vandfald.
Vi arbejder blandt andet med steigeisen-teknik, brug af isøkser, sikring i is, standpladser på is, abseilankre i is.
Klatringen foregår på ruter på en eller flere reblængder.
Kurset afholdes enten i Norge eller i alperne.
For at deltage kræves det at du har tidligere klatreerfaring fra klippe og kan håndtere klatresele, bremse, indbinding og førstemandsklatring.
Hvis du mangler forudsætningerne for at deltage på kurset eller er mere interesseret i at få klatret en masse, frem for at lære færdigheder, kan det være en guidet isklatretur er noget for dig.
Du er som altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om noget.
|