|
Vinterprogram - Guiding Vinter er ski og isklatring, sne og bjerge. Randonnetur i Mont Blanc massivet? Isklatring på frosne vandfald? Hvis du har lyst til uforglemmelige oplevelser i det imponerende vintermiljø i bjergene, så skulle du tage med Climbhigh på tur!
Vi er svedige efter opstigningen, men det er det hele værd. Omkring os breder et storslået bjergepanorama sig - og alt er dækket i funklenede hvid sne. Foran os venter en nedfart i puddersne. Dette er skitouring på sit bedste!
For isklatreren er vinterens komme også ventet med spænding. Nu er det tid til at prøve kræfter med enorme vandmasser der er stivnet i faldet mod dalen. Den blå farve, biddet i isen med isøkserne, fornemmelsen af en rejse fra bund til top af et frossent vandfald er altid noget særligt
Alle guider på disse ture er professionelle - enten Aspirantguider eller Guider. I menuen nederst til venstre ser du de forskellige tilbud. Hvis du ikke finder din ønsketur her, så er du naturligvis velkommen til at tage kontakt. Så skræddersyr vi et program der passer dig. Se flere detaljer om skræddersyede ture under punktet "Privat Guiding".
God Fornøjelse!
Tilmelding og betaling |